Samarbejdspartnere

BIGGER VISION løser opgaver i samarbejde med en række kompetente konsulenter. Vi skræddersyr en løsninger, der kombinerer vores og stor teoretisk og praktisk faglighed. I møder et kompetent hold, der matcher netop jeres udfordringer. Som selvstændige erfarne konsulenter forstår vi vigtigheden af, at alle leverer deres bedste vare – hver gang.

Anne-Marie Dahl, Futuria

Anne-Marie Dahl, Futuria er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.

Er forfatter til flere bøger blandet andet “#tvivl – modet til at vælge i et turbosamfund,” Turbineforlaget 2016 og ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget, 2010

Gitte Karlsen, Gittekarlsen.dk  er oprindelig uddannet ingeniør, men har de sidste 17 år som ledelseskonsulent og indehaver af konsulentfirmaet gittekarlsen.dk hjulpet mange ledere i sundhedssektoren med at udvikle og forbedre driften og samarbejdet på arbejdspladsen. Hun hjælper ledere med at optimere samarbejdet på arbejdspladsen, leder- og medarbejderudvikling (JTI typeprofiler), arbejdsgangsanalyser og LEAN (hensigtsmæssigt samarbejde og arbejdstilrettelæggelse) samt ledersparring og coaching.