Som at gå rundt i en tåge
Det kan føles som at gå rundt i en tåge, når arbejdspladsens arbejdsmiljø ikke er helt godt.
Som leder kender du måske fornemmelsen af, at du faktisk er opmærksom på mange af problemstillingerne.
Du ser konturerne.
Det er dem, som du hører om i trivselsmålingen. Eller hører på vandrørene. Eller i en bisætning på vej ud af mødet. Efterfulgt af et afvæbnede smil.
Du gør, hvad du skal og forsøger at imødekomme ønsker, der skal forbedre arbejdsmiljøet.
Men det er alligevel som at gå rundt i en tåge.
De ting, der ikke kommer frem
Du har nemlig også en klar fornemmelse af, at der er “ting”, der ligger uudtalt.
Det er en fornemmelse af, at der er en utilfredshed i personalegruppen, som du ikke kan gennemskue, hvad er.
Du kan se det i ansigterne.
Blikkene, der slås ned i bordet, når du inviterer til at snakke om, “hvordan skaber vi sammen den bedste arbejdsplads”.
Sygefraværet er måske også overraskende højt.
Du spørger ind til det. Nogle gange bliver der “åbnet op”. Det er de gode situationer.
Andre gange er det som at slå i en dyne. Du får ikke svar. Ingen “bider til bolle”.
Det er som fortsat at stirre ind i en tåge. Det er dybt frustrerende.
Tågen letter med sparring
Derfor vælger mange ledere at få ledersparring om, hvad der kan gøres, for at få tågen til at lette. Du har måske også selv gode erfaring med det.
Når jeg træder ind i rollen som ekstern sparringspartner, er jeg lederens fortrolige. Jeg skaber plads, så lederen kan reflektere over, hvad der kendetegner den tåge, der indhylder arbejdspladsens arbejdsmiljø.
Målet er at få tågen til at lette. Så de forhold, der hidtil at udfordret arbejdsmiljøet fremstår mere tydeligt.
I takt med at tågen letter, kommer solen frem.
Det der før har været delvist skjult træder nu frem.
Det kan også være vanskeligt at kigge på.
Solen kan pludselig bliver meget skarp. Der kan føles som at blive blændet.
For hvad betyder det reelt for lederen?
Kritik af din ledelse
Hvad nu hvis det drejer sig om indbyrdes mobning i personalegruppen, som lederen ikke har opdaget?
Eller utilfredshed med mængden af arbejdsopgaver, selvom lederen allerede har brugt alle lønkronerne og ikke kan ansætte flere medarbejdere.
Eller hvis lederen direkte bliver kritiseret.
Måske bliver der sagt “dårlig ledelse”.
Måske siger medarbejderne noget, som lederen synes er helt urimeligt eller forkert.
Det kan være både svært og udfordrende at kigge direkte på.
Lederen lukker ofte, i ren refleks, øjnene.
Sæt tingene i perspektiv
Derfor er der brug for, at lederen sætter et par “solbriller” på næsen.
Et par solbriller, der giver lederen et filter at se igennem, så han/hun forholder sig til de faktuelle forhold på arbejdspladsen.
Får tingene sat i perspektiv.
Hjælper lederen med at finde frem til, hvad der konkret skal sige og gøre for at blive klogere på “tågen” og det der gemmer sig i den.
Får hjælp til at se, hvordan lederen mest hensigtsmæssigt handler i situationen.
Og for også at se nærmere på de følelser, lederen kan opleve, hvis tåge er en tilbagevendende udfordring.
Som for eksempel vrede, frygt, træthed eller tomhed.
Solbrillerne skal på den ene side beskytte lederen øjne, og samtidigt gøre, at lederen kan kigge direkte på de faktiske forhold på arbejdspladsen.
Med et par solbriller kan lederen lettere finde frem til, hvad der skal til for at gøre det trygt for medarbejderne at sætte ord på de uudtalte forhold, så det ikke fortsætter med at være en uigennemsigtig tåge.
Selv med gode solbriller klares udfordringer i arbejdsmiljøet sjældent med et snuptag.
Lige som et skibet på vandet skal kursen ændres. Det tager tid. Derfor er fokus og vedholdenhed er afgørende.
Små skridt mod målet
Men hver gang lederen gennemfører små, konkrete ændringer i hverdagen, bliver kursen justeret til og målet kommer tættere på.
Og leder og dine medarbejdere kan se hinanden i øjnene og stille og roligt drøfte, hvordan de rent faktisk i fællesskab OPNÅR, at skabe den bedste arbejdsplads.
For dem!
På med solbrillerne NU
Kan du genkende at hverdagen indimellem kan være (lidt) tåget, skal du skynde dig at finde dine ”solbriller” frem.
Har du allerede gamle solbriller, kan du måske selv klare det, ved en god gang pudsning. Du stiller dig selv nogle spørgsmål, der får dig til at overveje forskellige bud på, hvad tågen skyldes og hvordan du kan blive klogere på at bevæge dig rundt i den. Eller google lidt efter værktøjer til hjemmebrug.
Det kan også være, at du spørger en lederkollega, om hun vil være din sparringspartner.
Eller du kan søge råd hos lederkolleger i et ledernetværk, du deltager i og har tillid til.
Ønsker du min hjælp til at finde et par opdaterede solbriller der passer perfekt til dig? Så udfyld formularen i linket her: https://www.biggervision.dk/ledersparring/, og så finder vi ud af, om vi er et godt match.
Er vi det, hjælper jeg dig med at finde den løsning, der passer bedst til både dig dig og medarbejderne på din arbejdsplads.
MEN HUSK…. Uanset, hvad du vælger, er det vigtigste, at du finder solbriller frem (= får sparring på din ledelse om arbejdspladsens arbejdsmiljø).
NU!
For gør du ingenting, kan du lige rundt om hjørnet forvente at bruge (meget af) din tid på at håndtere stigende sygefravær, øgede vikarudgifter, medarbejdere der mistrives og udfordringer med at fastholde og tiltrække medarbejdere til din arbejdsplads.
Så beslut dig nu, hvor solbrillerne skal komme fra, hvis der er lidt småtåget, der hvor du er!